bg
Erhvervsudvalget PDF Udskriv
Erhvervslivet
Skrevet af Christian Yding, Kelly Ludvigsen   

Vi sidder på nuværende tidspunkt 12 kompetente studerende i Erhvervsudvalget, så vi er stærkt repræsenteret. Alle medlemmerne gør et virkelig godt stykke arbejde, og vi har masser spændende arrangementer at byde på i den kommende tid. Vi har bl.a. et besøg hos Rambøll rundt om hjørnet(d.22/11 -11) samt et besøg hos KPMG på den anden side af nytåret. Blandt foregående virksomhedsbesøg kan nævnes, Kammeradvokaten, Danisco, Deloitte, PWC, Sø- og Handelsretten og mange mange flere.

Vi prøver så vidt muligt at vægte det juridiske og det økonomiske ligeligt, så vi både besøger virksomheder hvor det juridiske perspektiv er i centrum, hvor det økonomiske perspektiv er i centrum, og selvfølgelig også virksomheder hvor begge kompetencer benyttes tværfagligt.

Medlemmerne i Erhvervsudvalget får skabt gode kontakter mellem erhvervslivet og de studerende der deltager i virksomhedsbesøgene. Dette er både relevant i forhold til projektskrivning, men så sandelig også i forhold til studenterjob, og måske senere hen fastansættelse. De studerende som deltager i disse arrangementer, får også udbredt deres netværk selv om de ikke er medlemmer af selve udvalget. Så længe man deltager, viser ansigt og deltager aktivt under de pågældende arrangementer, er mulighederne altid bedre. Disse virksomhedsbesøg er en stor motivationsfaktor for mange, idet man får indblik i vigtighed samt relevans ved læsning, studering m.m.

I fremtiden håber vi i Erhvervsudvalget på, at skabe endnu større netværk til erhvervslivet, som kan gavne alle på vores studium.

Ifald du/I har forslag til virksomheder der kunne være interessante at besøge, kan vi kontaktes på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Så tager vi kontakt til disse, og opretter om muligt et besøg.

Kærligst Erhvervsudvalget

 

Fejebakken Login