FESTUDVALGET

Festudvalget arrangerer fester for de studerende på Ha(jur.) og cand.merc.(jur.)

Om Festudvalget

Festudvalget er et af FEJ’s ældste udvalg og har gennem årenes løb leveret festlige arrangementer til de studerende på Ha(jur.) og cand.merc.(jur.)

Festudvalget består af studerende, som frivilligt arbejder på at skabe et livligt studiemiljø igennem fester og andre arrangementer.

I løbet af studieåret afholder udvalget 4 større fester, som alle studerende på de to linjer har mulighed for at deltage i. Udvalget stræber efter at levere fester, der imødekommer de studerendes diversitet samt skaber en følelse af sammenhold og god stemning i studielivets ånd. En fælles målsætning til hver fest er endvidere at tilbyde medlemmer af FEJ en ekstra fordel til festen – som regel i form af fri entré, garderobe eller lidt ekstra til ganen på husets regning.

 

Medlem af udvalget

Indbyrdes i udvalget er arbejdsopgaverne i forbindelse med festerne som regel uddelegeret til de vidt forskellige personligheder, der samarbejder omkring planlægning og afholdelse af arrangementerne. Der afholdes løbende møder i udvalget for at evaluere tidligere arrangementer samt at planlægge de kommende. Trods mangfoldigheden blandt udvalget prioriteres hyggen højt, og medlemmerne mødes regelmæssigt udenom planlægningen for at dyrke fællesskabet og sammenholdet indbyrdes.

 

Kontakt

Festudvalget søger hvert år nye medlemmer i september måned. For at blive medlem er det et krav at være studerende på Ha(jur.) eller cand.merc.(jur.) Ved spørgsmål til ansøgning eller anden kontakt, kan udvalget kontaktes på Festudvalget@fej.dk.

Formandskab

Thomas Winther Andreasen

Formand
cand.merc.jur – 1. år

Thomas Bundgaard

Næstformand
HA(jur.) – 3. år