Nyheder
Her kan du læse om de mest aktuelle ting der sker i Foreningen Af Ehvervsjurister
FEJ Indkalder til generalforsamling
København, 23. September 2026
Bestyrelsen indkalder til ordinær generalforsamling d. 08.10.2026 kl. 17.00 i lokale SPs05 “PwC” på Solbjerg plads. På generalforsamlingen har du mulighed for at stille op til Bestyrelsen eller til FEJ’s liste til Studienævnet. Her har du muligheden for at få indflydelse på din studenterforening, og studiet i sig selv.
Dette bliver nemlig dagen hvor der skal vælges en ny bestyrelse i FEJ, og nye studienævnskandidater til studienævnet for HA(jur.) og Cand.merc.(jur.) Ønsker du at stille op til Bestyrelsen eller FEJ’s liste til Studienævnet? Ønsker du at stille op til bestyrelsen i Foreningen af Erhvervsjurister eller Studienævnet for HA(jur.) og Cand.merc.(jur.), er dette muligt til den årlige generalforsamling.
Foreningens vedtægter foreskriver at minimum én person fra henholdsvis både 1. årgang og 2. årgang er berettiget (og dermed sikret) til at side i FEJ bestyrelsen. Du skal derfor ikke tøve med at stille op til bestyrelsen, som nyt FEJ medlem. Du stiller op til FEJ bestyrelsen eller Studienævnet ved at sende en mail til fej@fej.dk senest d. 08. oktober kl. 16.00, eller ved at møde op til generalforsamlingen, og give udtryk for, at du ønsker at stille op.
Såfremt du ikke har mulighed for at deltage til generalforsamlingen, bedes du med et par linjer uddybe hvorfor du ønsker at stille op til bestyrelsen eller studienævnet (måske endda til begge). Dette kan gøres enten i en video eller på skrift. Der er kun mulighed for at stemme ved fysisk fremmøde. På generalforsamlingen gennemgås de vedtægtspligtige emner og her vil bestyrelsen blandt andet gennemgå FEJs økonomi, nye tiltag og bestyrelsens forslag til nye vedtægter.
Har du spørgsmål til hvad man laver hhv. som bestyrelsesmedlem i FEJ, som studierepræsentant i studienævnet, eller andet relateret til generalforsamlingen, kan spørgsmål rettes til bestyrelsen til fej@fej.dk. Alle spørgsmål er meget velkomne! Vi glæder os til at se jer alle til en hyggelig aften, hvor FEJ traditionen tro giver den første øl på Bootleggers, efter generalforsamlingen.
De bedste hilsner, FEJ Bestyrelsen
For adgang skriv dit Navn og Årgang
Pressemeddelelse
Ny satsning skal samle erhvervsjuristerne: Foreningen af Erhvervsjurister lancerer strategisk råd
København, 24. juni 2026
Foreningen af Erhvervsjurister (FEJ) lancerer dags dato Det Erhvervsjuridiske Råd, en ny strategisk instans, der skal samle erhvervsliv, uddannelse og praksis om en fælles retning for fremtidens erhvervsjurister.
Etableringen kommer på et tidspunkt, hvor efterspørgslen på profiler med både juridisk indsigt og forretningsforståelse er stigende og hvor behovet for en tydeligere fælles retning for professionen, er større end nogensinde.
“Vi har brug for at samle de vigtigste aktører og tage et fælles ansvar for, hvordan erhvervsjuristernes rolle skal udvikle sig. Det her er ikke bare et råd, det er startskuddet på en samlet indsats for at styrke den erhvervsjuridiske profession og de erhvervsjurister der indgår i den,” siger formand for Det Erhvervsjuridiske Råd Mette Reissmann.
Skal sætte retning for en samlet profession
Det Erhvervsjuridiske Råd bliver et centralt samlingspunkt og strategisk talerør for erhvervsjurister i Danmark. Rådet skal arbejde med de overordnede rammer for professionens udvikling, fra uddannelse og rekruttering til karriereveje og fremtidige kompetencebehov.
Ambitionen er at skabe større sammenhæng på tværs af hele fødekæden, fra gymnasium til ledelsesniveau, og samtidig styrke kendskabet til erhvervsjuristernes værdi i både private og offentlige organisationer.
Ny strategi på vej
Rådet igangsætter samtidig et ambitiøst strategiarbejde, der skal munde ud i en fælles, bred og langsigtet strategi for erhvervsjuristerne i Danmark.
Strategien skal samle professionen om klare prioriteringer og omsættes til konkrete initiativer, som rådet og Foreningen af Erhvervsjurister vil drive i de kommende år. Rådet vil løbende annoncere tiltag og dele af strategien i takt med, at den iværksættes.
Første rådsmøde
Det nye råd er trådt sammen for første gang dags dato og består af 11 medlemmer fra både uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og praksis, herunder:
- Mette Reissmann (formand)
- Mads Dannenberg (næstformand)
- Anita Baltzer
- Birgitte Faber
- Cecilie Hermansen
- Christina Tvarnø
- Kim Østergaard
- Sarah Maria Denta
- Simon Olsen
- Søren Friis Hansen
Klar ambition
Med etableringen af Det Erhvervsjuridiske Råd tager erhvervsjuristerne et markant og samlet skridt mod en stærkere, mere synlig og strategisk position i Danmark. Ambitionen er ikke kun at styrke professionen internt, men også at tydeliggøre dens værdi over for virksomheder, organisationer og beslutningstagere.
Erhvervsjurister skal være det naturlige førstevalg for organisationer, der har brug for medarbejdere, som kan omsætte jura til konkret forretningsværdi. Det indebærer evnen til at navigere i komplekse reguleringslandskaber, arbejde proaktivt med risikostyring og compliance samt bidrage strategisk til virksomheders udvikling og innovation.
Samtidig er ambitionen at positionere erhvervsjuristen som en central profil i samspillet mellem jura, forretning og ledelse. Det kræver en fælles indsats for at styrke kompetenceudvikling, skabe tydelige karriereveje og sikre, at erhvervsjuristerne afspejler fremtidens behov.
Med en fælles retning vil Det Erhvervsjuridiske Råd arbejde for, at erhvervsjurister i endnu højere grad bliver anerkendt som værdiskabende samarbejdspartnere og som centrale aktører i moderne organisationers beslutningsprocesser.
Kontakt – Mette Reissmann
Mail: mettereissmann@gmail.com
Telefon: +45 53855185