ARRANGEMENTSUDVALGET
Arrangementsudvalget står for at arrangere diverse sociale arrangementer for medlemmerne af FEJ.
Om udvalget
Arrangementsudvalget har over de seneste år stået for at arrangere diverse sociale arrangementer for medlemmerne af FEJ på tværs af årgangene på HA(jur.) og cand.merc.(jur.).
Udvalget står for at arrangere aktiviteter som giver medlemmerne mulighed for at udvide sin vennekreds og lære andre studerende fra de andre årgange at kende. Udvalget sigter således på, at fremme det sociale liv på studiet for medlemmerne af FEJ.
Arrangementsudvalget arrangerer fire årlige arrangementer. To af disse arrangementer er årlige tilbagevendende begivenheder, som består af jule-banko og den famøse øl-dart-turnering. Udvalget består af 11 frivillige medlemmer, hvor både bachelor og kandidaten er repræsenteret.
Medlem af udvalget
Som medlem af Arrangementsudvalget får man mulighed for at komme med gode ideer til, hvilke arrangementer der kunne være sjove at få stablet på benene. I Arrangementsudvalget er det kun fantasien der sætter grænser, og der er således stor mulighed for at sætte sit præg på studielivet.
Derudover skal man som medlem deltage i de udvalgsmøder, hvor der uddelegeres opgaver til de forskellige arrangementer, som man sættes på i hold af 3-5 medlemmer.
Kontakt
Arrangementsudvalget søger hvert år nye medlemmer i september måned. For at blive medlem er det et krav at være studerende på Ha(jur.) eller cand.merc.(jur.) Ved spørgsmål til ansøgning eller anden kontakt, kan udvalget kontaktes på A-Team@fej.dk.
Formandskab
Emil Kruse Willmarst
Formand
cand.merc.jur – 2. år
Simon Bach Christensen
Næstformand
HA(jur.) – 3. år