ERHVERVSUDVALGET

Erhvervsudvalget står for at arrangere virksomhedsbesøg for HA(jur.)- og cand.merc.(jur.)-studerende på CBS. 

Om Erhvervsudvalget


Erhvervsudvalget står for at arrangere virksomhedsbesøg for HA(jur.)- og cand.merc.(jur.)-studerende på CBS. Formålene med besøgene er at give et indblik i, hvor og hvordan vores uddannelse kan anvendes i praksis – som student og som færdiguddannet. Udvalget sikrer dette ved at udvælge virksomheder, såvel private som offentlige, som enten har studenter eller færdiguddannede ansat med vores faglige profil. Besøgene giver en indsigt i den enkelte virksomheds arbejdsopgaver og kultur. Der vil desuden være rig mulighed for at udvide sit netværk blandt dine medstuderende samt til virksomhederne.

Erhvervsudvalget har bl.a. besøgt: Kammeradvokaten, McKinsey, Erhvervsstyrelsen og Nordea.

 

 

Medlem af udvalget

Som medlem af Erhvervsudvalget får du ansvar for at skabe kontakt til virksomhederne og sørge for det praktiske omkring virksomhedsbesøgene. Dermed har du også stor indflydelse på, hvilke virksomheder vi skal besøge! Bag et hvert virksomhedsbesøg står en gruppe på flere medlemmer af Erhvervsudvalget, så du står aldrig alene med opgaven. Vi lægger stor vægt på integration mellem årgangene og forsøger så vidt muligt at sammensætte grupperne i overensstemmelse hermed.

Vi afholder 5-6 udvalgsmøder om året, hvor vi bl.a. vender ideer til potentielle virksomheder, evaluerer de tidligere afholdte virksomhedsbesøg, og hvordan vi kan gøre Erhvervsudvalget endnu bedre.

Spørgsmål til Erhvervsudvalget skal ske på erhvervsudvalget@fej.dk

 

Kontakt

Erhvervsudvalget søger hvert år nye medlemmer i september måned. For at blive medlem er det et krav at være studerende på Ha(jur.) eller cand.merc.(jur.) Ved spørgsmål til ansøgning eller anden kontakt, kan udvalget kontaktes på Erhvervsudvalget@fej.dk.

Formandskab

Frederikke Fonnesbæk Andersen

Formand
HA(jur.)– 3. år

Sophia Eirini Zoumpoulaki

Næstformand
HA(jur.) – 2. år