Om partnersamarbejdet med

Derfor har vi et partnerskab

Hos Bruun & Hjejle er vi meget begejstrede for erhvervsjurister. En af de store styrker vi har bemærket hos vores erhvervsjurister er deres skarpe blik for økonomi og deres sans for forretning. Samarbejdet mellem jurister og erhvervsjurister skaber stor værdi for vores forretning, og de forskellige indgangsvinkler giver os et bredere syn på, hvordan vi løser vores sager.

Vi var for få år siden med til at søsætte uddannelsen for erhvervsjurister for at skabe et godt fundament for erhvervsjuristernes virke i advokatbranchen. Kommercielle kompetencer er vigtige i advokatbranchen, og derfor er det naturligt for os at erhvervsjurister tilbydes læring på lige fod med jurister. Derfor er det også naturligt for os at samarbejde med FEJ, så vi kan støtte op om foreningens gode initiativer og være med til at give de studerende et indblik i, hvad det vil sige at være erhvervsjurist i et førende advokathus.

 

Om Bruun & Hjejle

Bruun & Hjejle er et advokatpartnerselskab placeret i indre København. I dag er vi knap 300 medarbejdere. Løsningspassion, beslutningskraft og mod gennemsyrer vores måde at drive virksomhed på. Mod handler for os om at være klare i mælet, men også at turde at vælge fra. Vi mener hverken, at det er troværdigt eller holdbart at ville være bedst til det hele. Derfor er vores strategiske fokus på M&A, Fast Ejendom og Proces. En prioritering, der giver os mulighed for at forstå de forretninger og processer, vi beskæftiger os med, i dybden.